Mediyoga og Chakrasystemet

Denne workshop er en introduktion til chakrasystemet – en smagsprøve på hvordan du kan bevæge energierne i din krop med Mediyoga og meditation, men også en introduktion til hvordan du kan bruge dette energisystem i forståelsen af dig selv.

 

Workshoppen vil tage dig på en lille rejse gennem din krop og de syv chakras, hvor vi undervejs netop vil have fokus på det enkelte chakras kvaliteter i relation til dig og dit liv.

Så hvis du

 

  • har lyst til at vide lidt mere om energierne i din krop og chakrasystemet?
  • er blevet nysgerrig på hvordan du kan bruge chakrasystemet i forståelsen af dig selv
  • har lyst til at sætte din energi og din krop i bevægelse?
  • har lyst til at sætte din Bevidsthed i Bevægelse?

 

……….så er denne workshop måske interessant for dig

Alt er energi

 

Du er energi, jeg er energi, vi er energi. Når vi er raske og i balance strømmer energien frit og harmonisk. Når vi er stressede, syge eller på anden måde ude af balance betyder det at energien er stagneret, blokeret eller fastlåst. Energien i vores krop flyder ikke længere frit.

 

Yoga, meditationer og en masse andre teknikker giver os mulighed for at arbejde med energierne i vores krop, henimod at skabe balance og flow i vores chakrasystem.

Chakrasystemet

 

Ordet ”chakra” betyder hjul. I yoga, meditation og Ayurveda refererer begrebet chakra til ”energihjul eller centre” som er placeret i hele kroppen.

 

Der er 7 hovedchakraer, som er placeret langs rygsøjlen, fra bunden af vores krop til toppen af vores hoved og hvert enkelt chakra repræsenterer områder af vores liv, fra det mest grundlæggende til det højeste spirituelle.

 

RODCHAKRA

At være grounded i livet og kunne få opfyldt vores mest basale behov

HARACHAKRA

Vores kreativitet, spontanitet, seksualitet, intimitet, leg, lyst og livsglæde.

SOLAR PLEXUS

Solar Plexus handler om din JEG-kraft, din styrke og vilje.

HJERTECHAKRA

Kærlighedskraften og den grønne farve er knyttet til vores hjertechakra.

 

 

KRONECHAKRA

Forbindelse til sjælelig oprindelse og det åndelige aspekt i mennesket.

HALSCHAKRA

Centret for al kommunikation, vores evne til at kontakte andre mennesker og udtrykke os på alle plan. Vi formidler følelser, fakta og informationer og vi kan råbe, græde, hviske  og skrige.

PANDECHAKRA

Vores intuitive kraft.  Evnen til at bruge vores sjette sans, vores intuition. Evnen til at “se” ind i os selv og herfra opnå kontakt til vores indre visdomskilde.

Det praktiske

 

Workshoppen vil være en kombination af “undervisning” og bevægelse af kroppen ift til de enkelte chakras. Vi både starter og slutter med hhv. åndedrætsøvelse og meditation for hele chakrasystemet.

Forhåbentlig kan vi afslutte workshoppen med en snak om egne erfaringer og oplevelser med energierne i kroppen.

Der vil være lidt te og frugt.

 

Det er vigtigt for mig at sige, at du IKKE skal have nogen forudgående erfaring med yoga for at deltage – blot din nysgerrighed og lysten til at bevæge dig på alle plan.

 

Yogamåtter, tæpper og puder er i mine lokaler. Du er naturligvis velkommen til at medbringe din egen yogamåtte eller andet, hvis du har brug for det. Det vil være godt at have blødt og behageligt tøj på, evt. et par varme sokker.

 

Hvis du har brug for at vide mere er du altid meget velkommen til at kontakte mig.

HVORNÅR?

 

Der er pt. ingen ny dato og for denne workshop

HVORDAN?

 

Du tilmelder dig ved at skrive e-mail til

idastuczen@gmail.com

 

eller

 

ved at sende sms til

60 54 86 03

HVORMEGET?

 

Pris:

 

Ved afbud senere end 5 dage inden workshoppen, tilbagebetales beløbet IKKE

HVOR?

 

Stengade 53B, 2. sal,

3000 Helsingør

 

se på kort